METODER OG TILGANGE

Vores tilbud henvender sig til børn og unge i alderen 8-17 år. Børn og unge af begge køn, som er omsorgsvigtede og/eller har en tilknytningsforstyrrelse. Børn og unge der er præget af ringe, utrygge eller skiftende voksenkontakt i et svagt familienetværk. Børn og unge, som mangler tillid til omgivelserne.

Vi arbejder ud fra en relations-pædagogisk tilgang.
Formålet er, at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid samt navigere i relationer. Vi finder det vigtigt at arbejde i relationer, da vores børn og unge er tilknytningsforstyrrede, og har behov for nye relationer, men også stabile, ærlige og troværdige voksne at spejle sig i og får en pædagogisk arena, at øve relationer i. Vi arbejder ud fra en relations-pædagogisk tilgang, da vi gennem relationer til andre, danner vores eget selvbillede og egen identitet. Ved en god relation opnås større effekt af vores pædagogiske arbejde.
Det er via den gode relation, at vi får kendskab til barnets/ den unges behov og udviklingspotentiale. Ved at udvise respekt, nysgerrighed og åbenhed kan der skabes en positiv og tryg relation, som er med til at øge selvværd og dermed trivsel. Relationer og nærvær er nøglen til at kunne arbejde konstruktivt med den enkelte. Gennem dette skaber vi sammen et fundament for den fremtid, barnet/ den unge selv ønsker. Det er altid medarbejderen som har ansvaret for relationen og ansvar for at barnet/ den unge i samarbejdet ikke bliver sat i situationer med urealistiske krav.

For os bygger en god relation på at:
-Vi holder hvad vi lover.
-Vi er anerkendende i vores kommunikation.
-Vi anskuer børnene og de unge som ligeværdige.
-Vi er respektfulde.
-Vi stiller kun realistiske krav.

Vi støtter op om den gode relation ved at;
-Hvert barn/ung har én fast kontaktperson.
-Fastsatte ugentlige samtaler med kontaktpersonen i enerum. Et rum skabt til, sammen med barnet/den unge at samtale om deres anbringelse, udvikling, deres dagligdag, deres udfordringer og glæder.
-Kontaktpersonen sammen med barnet/den unge, planlægger fælles aktiviteter.
-Der månedligt er rum for aktivitet 1:1, mellem kontaktpersonen og barnet/den unge, hvor der også naturligt skabes et rum for at tale med barnet/den unge om, hvad der rør sig i deres liv.
-Kontaktpersonen står for kontakt med familien.
-At kontaktpersonen deltager i samvær med familien, ved behov.

Medarbejderne vil arbejde ud fra den kognitive tilgang og have fokus på sammenhængen og den gensidige påvirkning mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Medarbejdere vil være nysgerrige og mentaliserende i denne proces. Formålet er at ændre tanke eller handling og derved opnå mere positive følelser og en sund adfærd som er til gavn for både barnet/den unge og dennes relationer. Den kognitive tilgang støtter til øget bevidsthed hos barnet/den unge og øget forståelse for sig selv, øger selvværd og danner grobund for udvikling.

I vores samtaler med barnet/den unge, får vi indsigt i hvordan deres tanker påvirker/styrer følelser og handlinger hos den enkelte. I samtale med vores børn og unge, ser vi på de leveregler og overbevisninger som de har. Tankerne om sig selv generelt, men også udløst i relationer og konstellationer og i forskellige sociale arenaer.
De tanker vores børn og unge har, som er sunde og gavnlige for dem, fremhæver vi og bygger oven på. De tanker vores børn og unge har, som er uhensigtsmæssige, for den enkeltes liv, er dem vi støtter dem til at omstrukturere. Det er ofte disse tanker, der ligger til grund for den uhensigtsmæssige adfærd, og en del af de udfordringer den unge i dag står i. Igennem løbende samtaler og øvelser, indøves der nye tanke-, føle- og handlemønstre. Vi har god erfaring med at lave særlig tilrettelagte pædagogiske forløb, som gennem leg og samtaler støtter godt op om ovenvænte pædagogiske linje.

Vores fokus er at skabe forudsigelighed og struktur i deres hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig, og at dette bevirker, at de er trygge i rammerne og tryghed er en betingelse for nysgerrighed, mod og udvikling.
De manglende indre strukturer hos børnene og de unge, nødvendiggør ydre struktur i form af faste rammer og regler. Vi opbygger derfor en dagligdag med faste rytmer og rutiner. Børnenes og de unges   hverdag bliver hermed overskuelig, genkendelig og forudsigelig. De bliver ikke udsat for situationer og oplevelser, som de ikke i forvejen er blevet forberedte på – og kender krav og betingelser for.

Den ydre struktur bygges op omkring:

• Faste rutiner omkring det fysiske: spisning, søvn og personlig hygiejne.
• Faste tider i hverdagen: børnene og de unge går i skole, SFO og deltager i faste fritidstilbud (fodbold, spejder, svømning etc.)
• Faste samværsaftaler med familie og netværk.
• Faste opgaver: borddækning, oprydning, madlavning etc.
• Faste fælles aktiviteter.
• Fast struktur omkring husmøder.
• Fast struktur omkring ugesamtaler og udviklingssamtaler.
• Årlige traditioner, som shelterture, kanotur, jul, ferier, påske, sommer og julearrangementer for familie, osv.

Vores målgruppe er som ofte er præget af en barndom hvor de ofte har følt svigt og derfor har svært ved at føle sig trygge og have tillid til andre og endvidere har et minimalt udviklet selv og et lavt selvværd. Anerkendelse er for os, at vi ser børnene/de unge som de er, vi lytter og rummer alle følelser, tanker, og behov og møder dem med en ligeværdig respekt. Vi italesætter og dyrker de små succeser. På sigt, vil dette være en vigtig faktor for, at børnene/de unge igen kommer til at føle sig trygge. Når børn og unge er trygge, tør de udfordre sig selv i livet og kan samarbejde om udvikling.

Generelt bruges metoden i den daglige kommunikation med børnene/de unge. Vi spørger ind til deres tanker, følelser, ønsker og behov, og møder dem i kommunikationen med anerkendelse, en mentaliserende nysgerrighed og uden at dømme. Anerkendelse handler for os om at alle børn og unge på Hjørnestenen får optimal mulighed for at føle sig set, lyttet til og forstået.
Ugentlig har vi et husmøde, hvor alle kan komme til ordne med deres ønsker og behov til dagligdagen på Hjørnestenen. Desuden har vi en struktur hvor kontaktpersonen og kontaktbarn/ung holder det møde sammen. Et møde hvor der med en anerkendende tilgang, samtales om alle aspekter af deres liv. Et rum skabt til, sammen med barnet/den unge at samtale om deres anbringelse, udvikling, deres dagligdag, deres udfordringer og glæder.

Den anerkendende tilgang til kommunikation og relation til vores børn og unge på Hjørnestenen er grobund for at skabe tryghed og tillid. Over tid udvikles deres selvtillid, selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt.

Barnet/ den unge har ugentlige samtaler med deres kontaktperson, hvor der med en jeg-støttende tilgang, samtales om de aspekter der rør sig i deres liv. Et rum skabt til, sammen med barnet/den unge at samtale om deres anbringelse, udvikling, deres dagligdag, deres udfordringer og glæder.
Vores mål for barnet/ den unges anbringelse er ikke blot at de kommer til at trives og udvikles hos os, men at de, efter endt anbringelse, praktisk, socialt og psykisk kan stå på egne ben, og trives.

Vi arbejder derfor ud fra 4 grundprincipper i den jeg-støttende pædagogiske samtale:
– Vi skaber den trygge ramme for samtalen med afsæt i barnet/den unges ønsker om, hvordan den fysiske ramme skal være for vores udviklingssamtaler.
– Nogen har et ønske om en mindre formel ramme så som en snak over en gåtur eller på værelset, mens andre ønsker at holde det som et møde.
– Vi møder  barnet/den unge der, hvor de vil mødes.
– Den trygge ramme understøttes ligeledes af vores faste daglige og ugentlig struktur, hvor barnet/den unges hverdag er forudsigelig og genkendelig.

Det er vores mål at barnet/ den unge føler sig set, hørt og forstået. Det er derfor medarbejderen der bærer ansvaret i disse samtaler. De rummer og anerkender alle følelser, også de svære.

I tråd med den kognitive tilgang støtter vi til at barnet/ den unge reflekterer over fordele, ulemper og konsekvenser samt vi bidrager med alternative forslag til tanker, ønsker, handlinger mv. Vi støtter den enkelte til at kunne forstå egne behov, følelser, ønsker, tanker mfl. og støtter på omsorgsfuld vis til realitetskorrigering ved behov.

Vi er gode til og finder det vigtigt at formidle viden om barnet/ den unges ønsker om og perspektiver på hverdagen, sig selv, relationer, håb, drømme og udvikling, til hinanden internt og til anbringelsesmyndighed.