UNGESTØTTE & UDSLUSNING PÅ HJØRNESTENEN

For sagsbehandler

Antal pladser: 2

Hjørnestenen kan tilbyde UngeStøtte til unge der skal videre fra deres ophold på Hjørnestenen, samt eksterne unge efter § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3. Støtten udføres af vores personale, hvilket giver en tryghed og en velkendt pædagogisk tilgang.
Pædagogik, metode og værdisæt er det samme som på Hjørnestenen .

Vi erkender vigtigheden af en glidende overgang for de unge til voksenlivet. Vi skaber et støttende og trygt miljø, hvor den unge kan fortsætte sin positive udvikling.
Det overordnede mål for den enkelte unge er, at der gennem ligeværdig relation og anerkendelse opbygges selvværd, selvtillid og ansvarlighed for at opnå en tryg hverdag, hvor den unge udvikler selvstændige færdigheder med det fokus, at kunne overgå til egen bolig på et tidspunkt.
Vi arbejder tæt sammen med de unge og deres familie, samt relevante samarbejdspartnere og myndigheder, for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.
Vores 2 lejligheder ligger på samme matrikel som opholdsstedet.

Indhold i UngeStøtten

Den unge får sin egen lejlighed hvor man deler køkken og badeværelse med en anden ung. Så man bor selvstændigt, men bevarer tilknytningen til opholdsstedet og får støtte efter aftalt behov.
Beboerne som bor i vores lejligheder, deltager i julearrangement og sommerfesten sammen med opholdsstedet. Samtidig kan de deltage i dagsaktiviteterne med opholdsstedet, hvis de i en periode ikke er i beskæftigelse.

Fast kontaktperson som støtter og vejleder den unge i blandt andet:

• Struktur i dagligdagen
• Job og uddannelse
• Det sociale netværk
• Morgenvækning
• ADL træning
• Hverdagens mange beslutninger
• Fællesspisning med opholdsstedet efter aftale
• Praktiske gøremål
• Økonomi
• Medicinstyring
• Familiesamarbejde
• Faste ugesamtaler

Udarbejdelse af udviklingsplan, fokus punkter og statusrapport
Personalet på Hjørnestenen står altid til rådighed i tilfælde af akut opstået situationer. Vi har sovende nattevagter.

Målgruppe

Målgruppen for UngeStøtte på Hjørnestenen er unge, i alderen 17 - 22 år, som har særlige behov. Målgruppen er den samme som på Opholdsstedet Hjørnestenen.

Den unge er tilknyttet et dagtilbud eller har et ønske om et dagtilbud. Dette kan f.eks. være skole, STU eller beskæftigelse.

For den unge

UngeStøtte Hjørnestenen- i egen lejlighed.

Det pædagogiske formål er at ruste dig som ung til større selvstændighed i tilværelsen.
Hjørnestenens UngeStøtte tager udgangspunkt i dine behov og tilrettelægger et individuelt udviklingsforløb. Vi fokuserer på dine kompetencer og skaber udviklingsforløb ud fra dit potentiale.
På Hjørnestene giver vi dig personlig udvikling gennem oplevelser, samtaler og træning af funktioner i dagligdagen. Derved forbedrer vi din livskvalitet og det fundament, hvorpå du skal bygge og udvikle fremtiden.
I samarbejde med dit dagtilbud (uddannelse/job), hjælper vi med at opbygge dine grundlæggende arbejdsmæssige, personlige og sociale kvalifikationer. Eksempelvis kan du arbejde hen imod videreuddannelse, arbejde på det ordinære arbejdsmarked eller beskyttet beskæftigelse. Målet med Hjørnestenens UngeStøtte er, at du på sigt kan klare dig selv i egen lejlighed, med eller uden støtte.
Vores mål med UngeStøtte er at sikre, at du får den nødvendige støtte og vejledning til at klare dig selv og opnå en selvstændig tilværelse. Vi hjælper dig med at udvikle vigtige færdigheder som økonomistyring, jobtræning, uddannelsesvejledning og etablering af sociale netværk, samt madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring mm. Vores tilgang er individuelt tilpasset og tager hensyn til dine behov, mål og ønsker for fremtiden. Målgruppen er dig, som er motiveret og vurderes at have et udviklingspotentiale, som giver mulighed for, at du kan tage større ansvar for dit eget liv.