Praktisk i huset

Fællesarealer og værelse
På hjørnestenen har de unge deres eget værelse, fælles køkken, fælles badeværelse til henholdsvis drenge og piger, samt fælles stue som i dagligdagen danner rammer for hygge og samvær.
Barnet/den unge vil få sit eget værelse, som på forhånd er indrettet med en seng og et klædeskab.
Herudover har barnet/den unge stor indflydelse på, hvordan værelset indrettes, og kan sætte sit eget præg herpå i samarbejde med sin kontaktperson.
Lommepenge
Barnet/den unge vil ugentligt få udbetalt lommepenge svarende til taksterne fra KL, som justeres årligt.
Vi er behjælpelig med at oprette en bankkonto til barnet/den unge, hvis nødvendigt.
Lommepenge:
8-10 år pr. uge kr 35,-
11-13 år pr. uge kr 75,-
14-15 år pr. uge kr 151,-
16 år og ældre pr. uge kr 303,-
Hjemmeweekender
Ved besøg hjemme kan personalet være behjælpelig med transporten tur-retur.
Tøj og sko
Barnet/den unge vil ugentligt opspare tøjpenge svarende til taksterne fra KL, som justeres årligt.
Tøjpenge:
8-10 år pr. uge kr 128,-
11-13 år pr. uge kr 151,-
14-15 år pr. uge kr 176,-
16 år og ældre pr. uge kr 193,-
Rygning
På Hjørnestenen er det kun tilladt at ryge/dampe på det anviste område uden for skellet. Ligeledes er det ikke tilladt at være i besiddelse af en vandpibe på Hjørnestenen, som vil blive konfiskeret.
